Oftest stillede spørgsmål

  • Kan man svømme uden at være på et hold?
    Nej, vi har kun holdtræning.
  • Hvordan og hvornår skal jeg melde mig ud?
    Du skal melde dig ud skriftligt. Det gør du ved at benytte vores hjemmeside. Betaling for halvårlig sæson refunderes ikke.
  • Hvor kan jeg finde informationerne omkring mit hold når jeg har betalt?
    Alle relevante informationer omkring det/de tilmeldte hold, findes på hjemmesiden.
  • Holder I åbent i vinterferie, juleferie og efterårsferie?
    Nej Haarby Svømmeklub følger stort set skolernes ferier.
  • Kan jeg hurtigt få mit barn på et hold?
    Ja, hvis der er plads på det aktuelle hold, melder du barnet til via hjemmesiden. Opret bruger, betal og I er i gang.
  • Kan jeg holde pause fra svømmehold?
    Nej, der kan ikke holdes pause.
  • Skal mit barn i bad før svømning?
    Ja, alle skal vaskes også babyer, væn dem til brusebadet allerede før første svømmgang. 
    Gå eventuelt i svømmehallen så barnet vænner sig til lydene i hallen inden opstart.
  • Skal mit hår være vådt?
    Ja, hår skal været vådt – skyllet grundigt så det er rent og de løse hår ikke fylder i svømmehallens filter. 
    Som alternativ kan du bruge badehætte, som kan købes i svømmehallen.
  • Må jeg have smykker på i vandet?
    Nej, alle smykker skal af, inden du går i vandet.
  • Må jeg have makeup på i vandet?
    Nej, al makeup skal af inden du går i vandet også vandfast mascara.
  • Mit barn har specielle behov, gør det noget?
    Nej, alle skal lære at svømme alligevel, men det er en god idé at informere træneren omkring særlige forhold såsom ADHD, autisme m.m. Det skyldes at undervisningen er lagt til rette som i skolen, hvilket vil sige, at man skal kunne indgå i fællesundervisningen og lytte efter, hvad træneren siger.
    Det er således vigtigt at vi på forhånd ved om der er særlige forhold som gør sig gældende, så vi kan undervise bedst muligt. 
    - Måske vil træneren forslå et andet hold med færre svømmere eller et familiehold.
  • Hvornår kan mit barn komme på næste hold?
    Træneren vurderer hvornår dit barn er klar til næste hold.
  • Må mit barn svømme med øjenbetændelse?
    Ja, hvis barnet er i behandling.
  • Må mit barn svømme hvis det har feber?
    Nej, bliv hellere hjemme hvis barnet har feber, det gavner hverken barnet eller feberen at svømme.
  • Kan der ske noget ved at svømme med børneeksem?
    Nej, dit barn må gerne svømme. Eksemen vil være lidt rød efterfølgende, så smør godt med fed creme, men først BAGEFTER!
    Det er vigtigt ikke at gøre det inden svømning. da børnene bliver glatte som ål, hvilket gør det farligt at bære dem på land. Desuden kræver det alvorlige mængder klor i vandet, som vil gå i kemisk forbindelse med cremen i forsøg på at nedbryde den. Cremen får derfor også en uønsket effekt.
  • Må mit barn svømme med øreproblemer?
    Det er op til jer selv. Man kan i dag få mange midler til at stoppe ørerne. I kan med fordel spørge hos ørelægen.
  • Hvilke badebukser må jeg bruge til min baby?
    Blebukser er et krav i Haarby Svømmehal.

 

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram